OLIVIA SOMER
Jeg elsker selv at træne pilates. Det holder min krop stærk og forebygger skader. Min egen træning giver mig derudover også centrering, ro og balance i hverdagen.
Jeg blev introduceret til pilates, da jeg under min uddannelse til danser fik en skade. Pilates hjalp mig tilbage til træningssalen, og dertil åbnede der sig en ny måde at tænke krop og bevægelse på. Jeg fik en helt ny kropsbevidsthed og en dybere og mere grundlæggende styrke, som jeg ikke kendte selv, efter mange års træning gennem dansen.
Jeg elsker at undervise og hjælpe klienten med at forstå og fornemme sin krop bedre, at skabe mere balance og måske opøve et sundere bevægelsesmønster. Det er vigtigt for mig, at opmærksomheden bliver rettet ind i kroppen og ned i detaljen, så styrken kommer fra de rigtige steder. Jeg kan godt lide, at arbejde både præcist og hårdt.
Udover arbejdet med Copenhagen Pilates Studio’s klienter arbejder jeg som underviser på BASI-uddannelsen som huses i Copenhagen Pilates Studio og som instruktør hos Danish Wounded Warriors Project.

OLIVIA TILBYDER
- PRIVAT LEKTIONER
- CIRCUIT PILATES
- MATWORK
- BASI-UDDANNELSE